STAD Erhverv – Ny valuar i byen
"Ny" er måske lidt af en tilsnigelse, da det først og fremmest er navnet, der er nyt. Vi har skiftet firmanavn fra Danbolig Erhverv Kbh. til STAD Erhverv. Her giver vi indsigt i vores valuarrapporter, fokusområder og meget andet.

Uanset navneændringen er vi nøjagtig den samme virksomhed som før. Vi er de samme mennesker ansat, og vi befinder os på den samme adresse osv., så ændringen går primært på firmanavnet. Baggrunden er, at vi har vokset os til en størrelse, hvor det simpelthen er mere hensigtsmæssigt at stå uden for kædesamarbejdet. Dette gælder for vores almindelige erhvervsmæglerforretning, men så sandelig også for vurderingsområdet, herunder valuarvurderinger.
Vurderings- og rådgivningsforrentningen er et markedsområde vi aktivt og strategisk satser storstilet på. Vi har efterhånden udarbejdet valuarvurderinger i 10 år, og vi er nu vokset til en størrelse inden for valuarvurderinger, hvor vi nu er et team på 4 mand, som varetager over 400 valuarrapporter årligt. Dertil kommer en lang række forskellige typer af opgaver såsom regnskabsvurderinger, vurderinger om markedsleje og due dilligence.
En ny og mere gennemskuelig valuarrapport
Vores helt store mantra er: “førende, professionel rådgivning” – og det mener vi er en af de vigtigste grunde til, at vi er vækstet til den størrelse, som vi er. I forbindelse med navneskiftet har vi samtidig taget en helt ny og væsentligt mere detaljeret model i brug for at udarbejde valuarrapporter. Den nye type rapport er efterhånden på næsten 30 sider, og indeholder blandt andet:
- En 15-årig DCF-model for at inddrage flere detaljer om fremtidigt vedligehold.
- En fremskrivning af, hvordan fremtidigt vedligehold vil påvirke værdien af ejendommen, efterhånden som fremtid bliver til nutid. Det kan være en uvurderlig hjælp til at sætte andelskronen.
- Vi synliggør hvad den leje, som vi anvender i værdiansættelsen, konkret medfører for den enkelte lejlighed.
Den nye model har i det hele taget indeholdt et meget stort fokus på at gøre rapporterne forståelige og brugervenlige, også for folk, der ikke beskæftiger sig med andelsboligforeninger til hverdag.
Gratis vejledende estimater til jeres forening
Vi er selvfølgelig stadig medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE), vi deltager gerne på jeres generalforsamlinger og vi udarbejder selvfølgelig fortsat gratis vejledende estimater.
Du kan læse mere om os, og vores nye setup på www.staderhverv.dk/valuar
Kontakt os på mail: valuar@staderhverv.dk, eller giv os et kald.
Vores telefonnummer er stadig: 32 83 06 10.