Altansalget når nye højder: Dét skal I vide om altaner til andelsboligforeningen
Flere andelsboligforeninger får øjnene op for de mange fordele ved altaner. Det kan mærkes hos Altan.dk, hvor altansalget nåede nye højder i 2018. Faktisk var ”altaner” det mest søgte ord sidste år, når danskerne var på udkig efter en ny bolig – og med god grund. Vi får tre gode råd fra Altan.dk til altanprojektet i jeres andelsboligforening.

Stigende efterspørgsel på altaner i 2018
Går du rundt med altandrømme, så er du langt fra den eneste. Med næsten tre gange så mange søgninger som andenpladsen ”havudsigt” var ”altaner” nemlig det absolut mest søgte ord i forbindelse med boligkøb i 2018. Altansalget boomer som aldrig før og det kan mærkes hos familieejede Altan.dk, som i 2018 satte flere altaner op end nogensinde før. Hele 3059 altanopsætninger og herunder rekordmange for landets andelsboligforeninger. Opsætning af altaner sker dog ikke over natten. Det kræver grundig afstemning, planlægning og projektering. Her får I derfor tre gode råd til altanprojektet i jeres andelsboligforening.
Råd 1: Gå i dybden med projektet på et beboermøde
Ønsket om en altan kan tage afsæt i mange forskellige drømme. For nogle er det forestillingen om at drikke morgenkaffen i forårssolen, læse en god bog i den friske luft eller ønsket om at hænge vasketøjet til tørre på altanen. Andelshavernes krav til altaner er sjældent ens og derfor er dialog det første skridt på vejen mod altaner i boligforeningen. Invitér derfor altanfirmaet med ud til beboermødet, så altanprojektet samt tilbuddet kan præsenteres. På den måde har beboerne også mulighed for at stille spørgsmål og dele eventuelle bekymringer, som altanspecialisten kan afklare.
Altan.dk kommer gerne på besøg til jeres næste beboermøde. Det er også muligt at booke et møde i altanfirmaets showroom i København og Aarhus, hvor I kan se altanerne 1:1.
Råd 2: Sammenlign altid altantilbuddene
Det næste gode råd, som Altan.dk giver andelsboligforeningerne omhandler tilbuddet på altaner. Det er nemlig vigtigt, at bestyrelsen ser de indhentede tilbud efter i sømmene og tjekker op på, hvad prisen egentligt inkluderer. Der kan nemlig være stor forskel på, hvad de forskellige altanfirmaer medregner i den pris, som de giver. Få derfor uddybet tilbuddets indhold og spørg gerne til, hvorfor der er en prisforskel. Med et udspecificeret tilbud undgår andelsboligforeningen at ende med håret i postkassen og modtage pludselige ekstraregninger på stillads, oprydning, forsikringer eller andet.
En post, som bestyrelserne ofte glemmer at medregne er fjernelse og genetablering af radiatorer i forbindelse med nye altaner, erfarer altanspecialisterne fra Altan.dk. Altan.dk har selv deres egen VVS-afdeling, men flere altanfirmaer kræver, at boligforeninger selv finder en VVS’er til opgaven og det kan blive omkostningsfuldt, hvis denne post ikke er medregnet i tilbuddet.
Råd 3: Husk at medregne behandlingstiden
Den stigende efterspørgsmål på altaner betyder flere ansøgninger, som kommunerne skal behandle. Derfor skal andelsboligforeningen huske at medregne behandlingstiden på byggetilladelsen i altanprojektet. Denne indsigt kan være svær og derfor har Altan.dk netop udviklet ’Kunde-net’, som er et slags track-and-trace system over altanprocessen. Her kan den enkelte forening logge ind og se præcis hvor altanprojektet er i processen, information til andelshaverne, diverse dokumenter og lignende. På den måde er der ikke tvivl om, hvad der sker med altanerne. Et tiltag, der er særligt rart, hvis der opstår forsinkelser hos kommunen og som vil gøre livet nemmere for kontaktpersonen i foreningen, idet login til kunde-nettet kan fordeles i foreningen. På den måde kan alle beboere følge med løbende og kontaktpersonen slipper for noget af formidlingsarbejdet.
Går I med altandrømme?
Ønsker I også at høre mere om altaner i jeres andelsboligforening? Så kan I læse mere om processen og kontakte Altan.dk for en uforpligtende dialog om jeres altandrømme.
Få mere viden om altaner til andelsboligforeninger.
Altan.dk står i dag for cirka 70 % af alle altanprojekter i Danmark og etablerer årligt over 3.000 altaner på eksisterende etageejendomme. Altan.dk har alle kompetencerne inhouse, så boligforeningerne slipper for dialog og koordinering med flere forskellige leverandører. Samtidig håndterer Altan.dk al kommunikation med kommunen samt myndighedsbehandlingen.