2 gode råd til opstart og finansiering af et altanprojekt i andelsboligforeningen
Hos Altan.dk får de flere henvendelser fra andelsboligforeninger, der gerne vil vide, hvordan de bedst tilgår og finansierer deres altandrømme. Altan.dk har derfor allieret sig med en ekspert og samlet de to bedste råd her.

Altan.dk har gennem årene hjulpet flere hundrede boligforeninger sikkert og solidt i mål med deres altandrømme. De løfter hele altanprojektet fra den første dialog og projektering til den endelige montering og aflevering, og ved derfor, hvad altanprojektet indebærer fra A-Z. Men hvordan påbegyndes altanprojektet og hvilke finansieringsmuligheder findes der? Det undersøger Altan.dk nærmere med hjælp fra Patrick Kuklinski, som er direktør hos Cobblestone. Resultatet er disse to gode råd til, hvordan andelsboligforeningen opstarter og finansierer altanprojektet.
Råd 1: Invitér altanfirmaet med på generalforsamlingen
Beslutningen om altaner skal vedtages på generalforsamlingen. Inden altanprojektet formaliseres skal bestyrelsen derfor indkalde andelshaverne til en generalforsamling. Her skal stemningen for altaner, mulige bekymringer og forventninger afstemmes. Bestyrelsen skal være forberedt på at afdække hele altanprocessen, hvorfor det er en god idé at invitere altanfirmaet med på generalforsamlingen. På den måde kan de faglige spørgsmål besvares, forløbet forklares nærmere og eventuelt materiale fremvises.
De dygtige medarbejdere hos Altan.dk er ofte selv med ude på generalforsamlinger eller beboermøder og forklarer om altanprojektets mange aspekter. Ligeledes gennemgår de også tilbuddet på altanerne, så der ikke er en tvivl om, hvad der er inkluderet i tilbuddet og hvem der har ansvar for at indhente tilladelser og så videre.
Eksempler på altaner fra Altan.dk
Råd 2: Vælg den rette finansieringsmodel
Finansiering af altanprojektet kan skrues sammen på flere forskellige måder. Som udgangspunkt kan andelsboligforeningen vælge mellem tre finansieringsmodeller:
- Andelsboligforeningen optager lån til projektet.
- Andelshaverne finansierer selv altanerne.
- Andelsboligforeningen låner pengene til andelshaverne og udsteder gældsbrev til medlemmerne.
Den sidste finansieringsmodel er et sjældent syn i landets andelsboligforeninger. Der er nemlig en større risiko involveret ved, at andelsboligforeningen skal agere långiver overfor dens medlemmer og samtidig er det også en administrativ tung løsning.
De fleste andelsboligforeninger gør derfor brug af den første finansieringsmodel og lader den enkelte andelshaver betale sin andel af projektet, som en ekstra opkrævning. Fordelene ved denne model er, at andelshaveren ikke skal kreditgodkendes i banken, og at foreningen kan optage et realkreditlån med pant i foreningens ejendom til en konkurrencedygtig og fast rente. Modellen hvor andelshaverne selv finansierer altanerne er fordelagtig, hvis andelshaverne selv har sparet penge op til en altan. Altanen vil i denne sammenhæng oftest tilskrives som en forbedring.
Vil du vide mere?
På Altan.dk kan du læse resten af artiklen om, hvad andelsboligforeningen skal vide om altanprojektet. Klik her for flere gode råd.