Det skal foreningen være opmærksom på, når trappeopgangen skal renoveres
Trappeopgangen i andelsboligforeningen er et vigtigt fællesareal at vedligeholde. Med de mange passerende, op og ned, skal opgangen være i god stand og kunne holde til hverdagens strabadser og slid. Her giver DP Maler og Tømrer ApS gode råd til renovering af foreningens trappeopgang.

Hvis malingen i trappeopgangen er falmet, tapetet slår revner eller hoveddørene er gamle og slidte, så er det nok ved at være tid til en renovering af opgangen. Og en renovering af trappeopgangen er en god investering for andelsboligforeningen, som nemmere kan vedligeholde et fællesareal, som beboer og gæster passerer dagligt. DP Maler og Tømrer ApS har netop specialiseret sig i renovering af opgange i foreninger, og ved derfor, hvad der er vigtigt at tage højde for, når trappeopgangen trænger til en kærlig hånd. Få firmaets gode råd her.
Prioritér dialogen med fagmanden og få det bedste resultat
Der er stor forskel på de løsninger og materialer, som firmaer tilbyder, når de skal tilgå et renoveringsprojekt. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen i foreningen tager sig tiden til at indkalde udvalgte fagmænd til en snak inden opgaven igangsættes.
”Bestyrelsen skal tage en snak med fagmanden i forhold til farveprøver, produktvalg og sådan noget som lysvinklen. Det behøver ikke tage mere end en halv time,” fortæller indehaveren Dejan Prikulovic fra DP Maler og Tømrer ApS, som udfører både malerentrepriser og tømrerrenoveringer i landets andelsboligforeninger. Og netop lysvinklen er noget, som mange glemmer at tage højde for, når de vælger ny farve til opgangen, erfarer de hos DP Maler og Tømrer ApS.
”Ser bestyrelsen eksempelvis fagprøverne i mørke eller i et lukket lokale, så ser farven anderledes ud end den vil i dagslys i opgangen. Derfor skal farveprøverne altid ses om dagen i selve opgangen,” anbefaler firmaet.
Allergivenlige materialer gavner alle
Udover lysindfaldet skal foreningen også tage stilling til, hvilke krav de stiller til produktkvaliteten. Her er der flere faktorer at tage højde for. Det er selvsagt vigtigt, at der vælges maling, som har en god holdbarhed og kan tåle slid. Dertil kommer spørgsmålet om valget af allergivenlige materialer.
”Hos DP Maler og Tømrer ApS bruger vi maling og materialer, som er svanemærket til renovering af trappeopgangene. Mange husdyr, børn og voksne er nemlig allergiske og derfor er det vigtigt, hvad man maler med på væggene i opgangen, som folk går op og ned af i dagligdagen,” fortæller den erfarne malermester.
Vælg et firma, der kan løfte hele opgaven
Hos DP Maler og Tømrer Aps fandt man ud af vigtigheden i at kunne løfte trappeopgangsrenoveringen fra start til slut. Det er nemlig ofte meget mere end en omgang maling, som trappeopgangene trænger til. Huller i væggene, gamle hoveddøre, løsrevne vinduespaneler eller utætte vinduer er nogle af de opgaver, som med fordel kan laves, når trappeopgangen alligevel skal renoveres. Derfor har DP Maler og Tømrer Aps specialiseret sig i totalløsningen, hvor både malerentreprisen og tømrerarbejdet udføres.
”Vælg et firma, der kan stå for hele renoveringen. Så er I både sikret en god kontakt gennem hele forløbet og en flot og sammenhængende finish,” slutter Dejan Prikulovic fra DP Maler og Tømrer ApS.
Få et uforpligtende tilbud
Søger jeres forening gode råd eller et uforpligtende tilbud på renovering af trappeopgangen, så kontakt DP Maler og Tømrer ApS for yderligere. Kontakt firmaet for tilbud her.