Er elevatorer det nye sort?
Efter mange års forbedringer af byernes ældre ejendomme med nye vinduer, nye tage, facader, køkkener, bad og altaner – begynder landets andels- og ejerforeninger nu at rette blikket på nye forbedringstiltag, som kan højne værdien og komforten i deres boligforeninger. Og mange spår, at det nye sort meget vel kan være elevatorer.

Elevatorer kan etableres i alle etageejendomme. Enten i hoved- eller bagtrappen eller udenpå facaden. En elevator koster typisk 1,5 – 2,0 mio. kr. at etablere. I en typisk opgang betjener en elevator 10 lejligheder og der kan etableres stop i kælderen og på taget eller i ejendommens tagrum.
Ejendomsmæglere i København og på Frederiksberg er enige om, at elevatorer højner værdien af lejlighederne – og i mange tilfælde også mere end investeringen i elevatorinstallationen.
Èn ting er i hvert fald sikker, og det er, at tilgængeligheden for gangbesværede bliver sikret. Folk kan blive boende længere tid i deres lejligheder, folk kan få besøg af ældre og gangbesværede familiemedlemmer og venner, og nogle vil endda ”prale” af deres nye elevator som en ekstra komfortgimmick på deres lejlighed i stil med nye altaner o.l.

Fra trappe til elevator
Teknologien er kendt og afprøvet, men tidligere fortrinsvist i forbindelse med opførelse af nye etagebygninger. Folkene bag Altan.dk er pionerer bag et nyt alt-i-et-koncept til installation af elevatorer i eksisterende etageejendomme, og hele filosofien bygger på den samme opskrift, hvor man holder boligforeningerne i hånden hele vejen igennem processen fra idéen om at etablere elevator til den færdige elevatorer kan transportere ejendommens beboere op og ned med deres indkøbsposer, barnevogne og rollatorer. I processen er der rådgivning, myndighedsbehandling, byggetilladelse, bygningsarbejder, selve elevatormontagen samt den afsluttende finish med malerbehandling osv.
Alevator.dk etablerer en elevator på få måneder, og det er gratis at få besøg af en salgskonsulent, som kan give sit bud på hvor i ejendommen det er mest optimalt at etablere en elevator, hvad det koster og i øvrigt besvare spørgsmål om love og regler og hvordan man kommer videre med et elevatorprojekt i sin ejendom.